














|
Undervisning
Jeg har siden 1995 undervist i IT og IT relaterede fag på forskellige niveauer og i forskellig regi. I øjeblikket har jeg 5 forskellige hold i VUC regi. Udover dette tilbyder jeg målrettet undervisning til virksomheders medarbejdere med udgangspunkt i Microsoft Office programmerne.
I samarbejde med interesserede virksomheder kan der tilrettelægges kursusforløb der tager udgangspunkt i medarbejdernes behov for at få større kendskab til bestemte programmer og funktioner.
Disse undervisningsforløb er typisk af kortere varighed og med få deltagere. Forløbet kan enten afvikles i virksomheden eller på et velegnet kursussted. Det vil i de fleste tilfælde være muligt at tilrettelægge undervisningsforløb uden at de deltagende medarbejdere skal løsrives fra deres normale funktioner i virksomheden.
Den målrettede undervisning kan i nogle tilfælde afvikles på de computere som de pågældende medarbejdere bruger i deres daglige arbejde. Hvis det ikke er muligt, kan jeg som en del af aftalen medbringe og opstille det nødvendige udstyr. |
|
Undervisning i følgende programmer tilbydes: Word - Excel - Access - PowerPoint - Publisher - Outlook - FrontPage
Workshop I de tilfælde hvor virksomhedens medarbejdere har et vist kendskab til det pågældende program, men ønsker at komme dybere ind og lære nye funktioner, kan det ofte være en fordel at arrangere undervisningen som workshop.
Underviseren giver oplæg og input til emnet, hvorefter deltagerne selv arbejder videre. Næste gang samles der op og gives nye input til emnet. Workshop-modellen er især velegnet til mindre grupper 4 - 8 personer.
VUC undervisning (Almen Voksen Undervisning)
Tørring 2011
Ikast 2011
Pensionisthøjskolen Hedensted |